Et Svanemærket konference- og mødecenter
IDA Conference er blevet certificeret med Svanemærket, hvilket er en stor milepæl for IDA Conference, som en virksomhed, der tager ansvar for vores miljø og samfund. IDA Conference er et af de få Svanemærkede konferencecentre i Danmark. Certificeringen betyder at IDA Conference lever op til strenge miljøkrav og arbejder aktivt for en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Svanemærket er en naturlig forlængelse af vores forpligtelse til at værne om miljøet. Eksempelvis fjernede vi i 2015 vandflasker i plast fra vores mødelokaler og erstattede dem med genanvendelige glasflasker, som kan fyldes ved vores vandstationer. Vi opsamler også regnvand, der bliver genbrugt til toiletskyl og plantevanding, og vores strømforbrug dækkes fuldt ud af havvindmøller.
Vi er dedikerede til at skabe et mere bæredygtigt konferencecenter, der virker. Hos os er det naturligt at være opmærksomme på, hvordan vi bedst muligt kan bidrage til at beskytte miljøet. Vi stræber altid efter forbedringer, og vi har implementeret flere tiltag for at minimere vores miljøpåvirkning. Vores fokus på bæredygtighed er en integreret del af vores drift og gør os til det ideelle valg for miljøbevidste arrangementer.











